Alger i planteakvariet
Skrevet af Tommy Søndergaard

Alger kan være en pestilens og en plage, men de vil altid være et uundgåeligt element i akvariets økosystem. I et velfungerende akvarie vil alger dog ikke udgøre noget stort problem, ligesom de heller ikke vil være synlige på sunde planter i god vækst.

En vigtig del af akvariets økosystem udgøres af en kraftig bakteriekultur, der er en forudsætning for nitrifikationsprocessen, og dermed den biologiske balance i akvariet. Denne balance er yderst vigtig for planternes trivsel, derfor bør man så vidt muligt undgå kemiske stoffer til bekæmpelse af alger og sygdomsbekæmpelse, da de påvirker balancen negativt, en dårlig balance vil uundgåeligt give dårlig plantevækst, og øge risikoen for syge fisk. En god balance er i grunden akvariets immunforsvar, som medvirker til sundhed for alle levende organismer i akvariet. Men uanset hvor god balancen er, vil nye fisk kunne overføre sygdom til raske fisk, derfor bør nye fisk altid sættes i 14 dages karantæne, før de introduceres til opholdsakvariet

I stedet for kemi er det smartere, at afkode hvad de forskellige algetyper fortæller os, for på den måde kan vi finde årsagen til de generende alger. Vi kan dog aldrig lære alle typer at kende, da der findes over 30.000 kendte algetyper, men vi kan opdele dem i grupper:
1) Grønalger 2) pensel, hår og trådalger 3) blågrønalge (Cyano) 4) Diatom (kieselalger).

Inden jeg forklarer noget om disse grupper, vil jeg gerne mane en sejlivet myte i jorden: Alger kommer af for lang belysningstid.

Alger kommer ikke af for lang belysningstid, de kommer altid af ubalancer i de fem parametre: Lys, temperatur, co2, næring og cirkulation.
Desuden går algeædere gerne udenom de mest besværlige alger feks sort penselalge og staghorn.

Sandheden er, at så længe disse parametre er i balance, vil der ikke være alger af betydning til trods for et relativt højt næringsniveau, og heller ikke selv om der belyses mange timer feks 12-14 timer. Langt de fleste alger kommer derimod af næringsmangler.

Diatom (kieselalger).

Diatomalgen er næsten uundgåelig i nystartede akvarier, og ses som en kedelig brun belægning mere eller mindre i hele akvariet på planter, glas, bund, interiør osv., men bare rolig, denne alge forsvinder næsten altid af sig selv når balancen indfinder sig, og dette sker gerne inden for de første par måneder.

Algen næres af silikat, som ledningsvand normalt indeholder rigeligt af, derfor vil hyppige og store vandskift ikke være en god løsning. De bør snarere begrænses til et minimum, og derfor bør der kun være så få fisk i indkøringsfasen, at vandet ikke belastes unødigt med fosfat og nitrat, eller soil som nødvendiggør hyppige vandskift. (Soil bør derfor udvaskes for ammonium inden det introduceres i et akvarie med fisk og planter). Derimod vil så mange planter som muligt være en god ide, da de optager silikaten, jo bedre de trives des mere vil de optage, derfor vil diatomalgen forsvinde i takt med, at balancen i akvariet bedres. 

Når diatomalgerne er forsvundet kan man øge fiskebesætningen, men aldrig så meget, at slamsugning bliver nødvendig, fordi det forstyrrer balancen, og er i øvrigt nærmest umulig i tæt beplantede akvarier.

I starten af indkøringsfasen giver det god mening, at ligge ud med en kort belysningsperiode på 6-7 timer, som i løbet af to måneder trappes op til 9-10 timer, hvilket er optimalt for en god balance og plantevækst. Mange postulerer dog, at mere end 6-8 timers lys snarere vil give megen algevækst, men dette skyldes ofte, at folk ikke får gødet ordentligt op, så planterne får den fornødne næring til den længere lysperiode. Årsagen er typisk, at en standard doseringsanvisning ikke passer under alle forhold, desuden er mange gødninger for tynde, og sidst men ikke mindst er mange tilbøjelige til kun, at anvende gødning med mikronæringsstoffer.

Der bør altid være makronæring i gødning til planteakvarier, skulle det ikke være nødvendigt, så er der simpelthen for mange fisk i akvariet, og dette vil gøre det svært at styre gødningsniveauet og dermed balancen, og resultatet vil gerne være øget algevækst og evt. syge fisk, hvis man er rigtig uheldig.

Det er i øvrigt af stor betydning, at man har et godt og næringsberiget bundlag, gødningskugler er og bliver en nødløsning. Soil er udmærket, men holder typisk ikke mere end et par år.
I starten af indkøringsfasen gøder man ikke før end planterne viser tydelige tegn på vækst.

Belysningsstyrken bestemmes helt og holdent af hvilke planter man vil holde, planter stiller nemlig lige så forskellige krav til forholdene som fisk, derfor er det vigtigt, at de planter man installere i sit akvarie passer til den belysningskilde, og den vandkemi man har, gør de ikke det har man fra starten indbygget en ubalance, som også vil øge risikoen for alger og misvækst.

Folk der holder have ved også, at jord og lysforhold spiller en stor rolle for de enkelte plantearter, feks planter man ikke en skyggeplante, der trives i surbund i fuld sol og alm. havejord. 

Co2 er vigtig for alle planter, og nødvendig at tilføre hvis man vil holde planter i medium og advanced kategorierne. Holder man kun easy planter kan det undværes, men det vil være en fordel at tilføre det alligevel.

Grønne alger.

Når diatomalgerne så småt forsvinder efterhånden som balancen indfinder sig, vil de grønne alger dukke op. De grønne alger er i princippet de eneste vi bør acceptere i planteakvariet, dels fordi de hører med til en god balance, og dels fordi de ikke kan undgås. Men de må aldrig forekomme i så stort et omfang, at der kommer synlige belægninger på planterne eller vandet bliver grønt, så er det tegn på en ubalance – typisk ubalancer i de kravopfyldende parametre, co2, cirkulation og gødning, måske kombineret med direkte solindstråling. 

Selv om grønne alger er naturligt i akvariet er der dog enkelte, som ikke bør være der, bla. grøn pletalge, som kan skyldes fosfatmangel. Den kan dog også forekomme på anubias uden fosfatmangel hvis den overbelyses, anubias er en udpræget skyggeplante, men bliver ofte placeret på en rod tæt på belysningen. Plantens lave stofskifte er ikke gearet til højt lys, og vil opfatte dette som en næringsmangel, som kan resultere i bladskader, der tiltrækker bla. grøn pletalge. 

En god balance i makronæringsstofferne vil holde de grønne alger på et rimeligt niveau, og bidrage til sunde planter, der afviser algeangreb. No3 bør ikke overstige 30mg/l, men den bør heller ikke komme væsentligt under 20, og nitrat og fosfatniveauerne skal altid være i balance, til dette kan man med fordel bruge den såkaldte Redfield ratio tabel. Det er nærmest umuligt, at måle sig frem til, om alle makrostoffer er til stede i tilstrækkeligt omfang, men en del af dem, vil findes i tilstrækkelige mængder i hanevandet, faktisk er der steder i landet, hvor der kan være for meget af nogle elementer feks nitrat, hvilket fremgår af billedet, disse steder er man nødsaget til, at benytte en gødning kun med mikroelementer, og supplere med de makrostoffer der evt. mangler. 

Når der er balance i de fem parametre, og den biologiske balance er etableret, vil de naturligt forekomne grønne alger kunne holdes nede af diverse algeædere, og ved almindelig vedligeholdelse bla ved aftørring af ruder jævnligt.
Grøn svævealge kan bekæmpes med mørklægning eller med UV filter, men efter endt behandling bør det ikke køre i dagtimerne, da det ødelægger chelateringen i gødninger, og derved kan planterne ikke optage visse dele af stofferne tilstrækkeligt effektivt.

Blågrønalge (Cyano)

Blågrønalgen er ikke en alge men en bakterie, som naturligt vil være til stede i alle akvarier, den vil dog ikke bemærkes i et akvarie med en god balance. Cyano kan gå i symbiose med diatomalgen, og ses derfor ikke sjældent i nyanlagte akvarier, og i akvarier der ikke er i balance. 

Ud over en manglende biologisk balance, kan ubalance i de kravopfyldende parametre (co2, næring, cirkulation) også være en årsag, feks. vil et højt fosfatniveau og svag cirkulation bidrage til problemet. Mørklægning i mindst 4 døgn kan hjælpe med bekæmpelse af denne (alge).
Mørklægning foregår med avispapir i fem lag på alle sider af akvariet, ikke med tekstiler, da lys kan trænge igennem.

Pensel, hår og trådalger.

Disse alger har alle det til fælles, at de har specialiseret sig i, at leve af kulhydrat (sukkerstoffer), som primært lækkes af planter der mistrives pga. mangel på makronæringsstoffer. Sammensætningen af sukkerstofferne afgør hvilken eller hvilke algetyper, der vil blive favoriseret mest, og dermed hvilke alger, der vil trives bedst.

Andre materialer feks. rødder, plast, bundlag osv. kan også lække kulhydrater i lidt mindre omfang og bidrage til problemet, men disse materialer vil normalt ikke være den primære årsag til algernes fremkomst, men de kan gøre det sværere at bekæmpe algerne. 

Ubalance i de kravopfyldende parametre: Co2 og cirkulation kan yderligere bidrage til problemet. En svag cirkulation vil kunne betyde, at næringsstofferne ikke når hurtigt nok frem til planterne. Co2 er et makronæringsstof, og da planten består af 40-50% kulstof understeger det nødvendigheden af dette. Det er vigtigt, at co2 niveauet er passende højt og ensartet i al den tid, hvor lyset er tændt, også gerne i den tid, hvor akvariet evt udsættes for lyseksponering fra vinduer.

Det er ene og alene mangel på makronæringsstoffer, som resulterer i disse algetyper, mangel på mikronæring vil aldrig resultere i alger, dette vil i første omgang give andre symptomer som lyse eller måske hvide og forkrøblede blade, eller andre synlige defekter. 

Til trods for, at årsagen til algerne i denne gruppe er nogenlunde den samme er bekæmpelsen af dem forskellig, i hvert fald hvad angår symptombehandling. De grønne kan mørklægges væk, men rødalgerne feks. sort penselalge og staghorn er ikke afhængig af lys, da de udelukkende lever af kulhydrater, som lækkes bla. fra planterne. Disse alger er også meget nøjsomme, når de først har etableret sig, kan de ofte holde sig i live selv om parametrene bliver rettet, da selv det mindste kulhydrat fra div. materialer er nok i den henseende. Derfor kan det være en hjælp, at fjerne rødder og plastdekorationer indtil algen er bekæmpet. Alle alger i denne kategori kræver mekanisk fjernelse ud over, at man får rettet op på parametrene. 

Hvis man vil bruge kemi til behandling af algerne er det mest skånsomme brintoverilte, da det nedbrydes af lys, vil der ingen rester være efter behandling. Derfor bør det også tilsættes efter lyset er slukket om aftenen – behandlingen bør ikke strække sig længere end over 14 dage. Dekorationer kan tages op og behandles med ren brintoverilte. Her er den blanding, som man kan tilsætte akvarievandet: Brintoverilte 3% – 10 ml per 100 liter akvarievand.

Husk – hvis lys og/eller temperatur øges, skal der skrues op for et eller flere af de kravopfyldende parametre: Gødning, og evt. co2 og cirkulation. Gør man ikke det vil den ekstra lyseksponering her i foråret kunne udløse angreb af hår, tråd og penselalger, det samme kan en højere temperatur om sommeren.