{"id":728,"date":"2019-05-01T16:23:41","date_gmt":"2019-05-01T16:23:41","guid":{"rendered":"http:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/?page_id=728"},"modified":"2019-05-01T21:17:44","modified_gmt":"2019-05-01T21:17:44","slug":"alger","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/alger\/","title":{"rendered":"Alger"},"content":{"rendered":"\n


Alger i planteakvariet <\/strong>
Skrevet af Tommy S\u00f8ndergaard
<\/p>\n\n\n\n

Alger kan v\u00e6re en pestilens og en plage, men de vil altid v\u00e6re et uundg\u00e5eligt element i akvariets \u00f8kosystem. I et velfungerende akvarie vil alger dog ikke udg\u00f8re noget stort problem, ligesom de heller ikke vil v\u00e6re synlige p\u00e5 sunde planter i god v\u00e6kst.

En vigtig del af akvariets \u00f8kosystem udg\u00f8res af en kraftig bakteriekultur, der er en foruds\u00e6tning for nitrifikationsprocessen, og dermed den biologiske balance i akvariet. Denne balance er yderst vigtig for planternes trivsel, derfor b\u00f8r man s\u00e5 vidt muligt undg\u00e5 kemiske stoffer til bek\u00e6mpelse af alger og sygdomsbek\u00e6mpelse, da de p\u00e5virker balancen negativt, en d\u00e5rlig balance vil uundg\u00e5eligt give d\u00e5rlig plantev\u00e6kst, og \u00f8ge risikoen for syge fisk. En god balance er i grunden akvariets immunforsvar, som medvirker til sundhed for alle levende organismer i akvariet. Men uanset hvor god balancen er, vil nye fisk kunne overf\u00f8re sygdom til raske fisk, derfor b\u00f8r nye fisk altid s\u00e6ttes i 14 dages karant\u00e6ne, f\u00f8r de introduceres til opholdsakvariet<\/p>\n\n\n\n

I stedet for kemi er det smartere, at afkode hvad de forskellige algetyper fort\u00e6ller os, for p\u00e5 den m\u00e5de kan vi finde \u00e5rsagen til de generende alger. Vi kan dog aldrig l\u00e6re alle typer at kende, da der findes over 30.000 kendte algetyper, men vi kan opdele dem i grupper:
1) Gr\u00f8nalger 2) pensel, h\u00e5r og tr\u00e5dalger 3) bl\u00e5gr\u00f8nalge (Cyano) 4) Diatom (kieselalger).<\/p>\n\n\n\n

Inden jeg forklarer noget om disse grupper, vil jeg gerne mane en sejlivet myte i jorden: Alger kommer af for lang belysningstid.<\/p>\n\n\n\n

Alger kommer ikke af for lang belysningstid, de kommer altid af ubalancer i de fem parametre: Lys, temperatur, co2, n\u00e6ring og cirkulation.
Desuden g\u00e5r alge\u00e6dere gerne udenom de mest besv\u00e6rlige alger feks sort penselalge og staghorn.<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er, at s\u00e5 l\u00e6nge disse parametre er i balance, vil der ikke v\u00e6re alger af betydning til trods for et relativt h\u00f8jt n\u00e6ringsniveau, og heller ikke selv om der belyses mange timer feks 12-14 timer. Langt de fleste alger kommer derimod af n\u00e6ringsmangler.<\/p>\n\n\n\n

Diatom (kieselalger).<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Diatomalgen er n\u00e6sten uundg\u00e5elig i nystartede akvarier, og ses som en kedelig brun bel\u00e6gning mere eller mindre i hele akvariet p\u00e5 planter, glas, bund, interi\u00f8r osv., men bare rolig, denne alge forsvinder n\u00e6sten altid af sig selv n\u00e5r balancen indfinder sig, og dette sker gerne inden for de f\u00f8rste par m\u00e5neder.

Algen n\u00e6res af silikat, som ledningsvand normalt indeholder rigeligt af, derfor vil hyppige og store vandskift ikke v\u00e6re en god l\u00f8sning. De b\u00f8r snarere begr\u00e6nses til et minimum, og derfor b\u00f8r der kun v\u00e6re s\u00e5 f\u00e5 fisk i indk\u00f8ringsfasen, at vandet ikke belastes un\u00f8digt med fosfat og nitrat, eller soil som n\u00f8dvendigg\u00f8r hyppige vandskift. (Soil b\u00f8r derfor udvaskes for ammonium inden det introduceres i et akvarie med fisk og planter). Derimod vil s\u00e5 mange planter som muligt v\u00e6re en god ide, da de optager silikaten, jo bedre de trives des mere vil de optage, derfor vil diatomalgen forsvinde i takt med, at balancen i akvariet bedres.\u00a0

N\u00e5r diatomalgerne er forsvundet kan man \u00f8ge fiskebes\u00e6tningen, men aldrig s\u00e5 meget, at slamsugning bliver n\u00f8dvendig, fordi det forstyrrer balancen, og er i \u00f8vrigt n\u00e6rmest umulig i t\u00e6t beplantede akvarier.<\/p>\n\n\n\n

I starten af indk\u00f8ringsfasen giver det god mening, at ligge ud med en kort belysningsperiode p\u00e5 6-7 timer, som i l\u00f8bet af to m\u00e5neder trappes op til 9-10 timer, hvilket er optimalt for en god balance og plantev\u00e6kst. Mange postulerer dog, at mere end 6-8 timers lys snarere vil give megen algev\u00e6kst, men dette skyldes ofte, at folk ikke f\u00e5r g\u00f8det ordentligt op, s\u00e5 planterne f\u00e5r den forn\u00f8dne n\u00e6ring til den l\u00e6ngere lysperiode. \u00c5rsagen er typisk, at en standard doseringsanvisning ikke passer under alle forhold, desuden er mange g\u00f8dninger for tynde, og sidst men ikke mindst er mange tilb\u00f8jelige til kun, at anvende g\u00f8dning med mikron\u00e6ringsstoffer. <\/p>\n\n\n\n

Der b\u00f8r altid v\u00e6re makron\u00e6ring i g\u00f8dning til planteakvarier, skulle det ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt, s\u00e5 er der simpelthen for mange fisk i akvariet, og dette vil g\u00f8re det sv\u00e6rt at styre g\u00f8dningsniveauet og dermed balancen, og resultatet vil gerne v\u00e6re \u00f8get algev\u00e6kst og evt. syge fisk, hvis man er rigtig uheldig.

Det er i \u00f8vrigt af stor betydning, at man har et godt og n\u00e6ringsberiget bundlag, g\u00f8dningskugler er og bliver en n\u00f8dl\u00f8sning. Soil er udm\u00e6rket, men holder typisk ikke mere end et par \u00e5r.
I starten af indk\u00f8ringsfasen g\u00f8der man ikke f\u00f8r end planterne viser tydelige tegn p\u00e5 v\u00e6kst.

Belysningsstyrken bestemmes helt og holdent af hvilke planter man vil holde, planter stiller nemlig lige s\u00e5 forskellige krav til forholdene som fisk, derfor er det vigtigt, at de planter man installere i sit akvarie passer til den belysningskilde, og den vandkemi man har, g\u00f8r de ikke det har man fra starten indbygget en ubalance, som ogs\u00e5 vil \u00f8ge risikoen for alger og misv\u00e6kst.

Folk der holder have ved ogs\u00e5, at jord og lysforhold spiller en stor rolle for de enkelte plantearter, feks planter man ikke en skyggeplante, der trives i surbund i fuld sol og alm. havejord.\u00a0

Co2 er vigtig for alle planter, og n\u00f8dvendig at tilf\u00f8re hvis man vil holde planter i medium og advanced kategorierne. Holder man kun easy planter kan det undv\u00e6res, men det vil v\u00e6re en fordel at tilf\u00f8re det alligevel.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nne alger.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r diatomalgerne s\u00e5 sm\u00e5t forsvinder efterh\u00e5nden som balancen indfinder sig, vil de gr\u00f8nne alger dukke op. De gr\u00f8nne alger er i princippet de eneste vi b\u00f8r acceptere i planteakvariet, dels fordi de h\u00f8rer med til en god balance, og dels fordi de ikke kan undg\u00e5s. Men de m\u00e5 aldrig forekomme i s\u00e5 stort et omfang, at der kommer synlige bel\u00e6gninger p\u00e5 planterne eller vandet bliver gr\u00f8nt, s\u00e5 er det tegn p\u00e5 en ubalance – typisk ubalancer i de kravopfyldende parametre, co2, cirkulation og g\u00f8dning, m\u00e5ske kombineret med direkte solindstr\u00e5ling.\u00a0

Selv om gr\u00f8nne alger er naturligt i akvariet er der dog enkelte, som ikke b\u00f8r v\u00e6re der, bla. gr\u00f8n pletalge, som kan skyldes fosfatmangel. Den kan dog ogs\u00e5 forekomme p\u00e5 anubias uden fosfatmangel hvis den overbelyses, anubias er en udpr\u00e6get skyggeplante, men bliver ofte placeret p\u00e5 en rod t\u00e6t p\u00e5 belysningen. Plantens lave stofskifte er ikke gearet til h\u00f8jt lys, og vil opfatte dette som en n\u00e6ringsmangel, som kan resultere i bladskader, der tiltr\u00e6kker bla. gr\u00f8n pletalge.\u00a0

En god balance i makron\u00e6ringsstofferne vil holde de gr\u00f8nne alger p\u00e5 et rimeligt niveau, og bidrage til sunde planter, der afviser algeangreb. No3 b\u00f8r ikke overstige 30mg\/l, men den b\u00f8r heller ikke komme v\u00e6sentligt under 20, og nitrat og fosfatniveauerne skal altid v\u00e6re i balance, til dette kan man med fordel bruge den s\u00e5kaldte Redfield ratio tabel. Det er n\u00e6rmest umuligt, at m\u00e5le sig frem til, om alle makrostoffer er til stede i tilstr\u00e6kkeligt omfang, men en del af dem, vil findes i tilstr\u00e6kkelige m\u00e6ngder i hanevandet, faktisk er der steder i landet, hvor der kan v\u00e6re for meget af nogle elementer feks nitrat, hvilket fremg\u00e5r af billedet, disse steder er man n\u00f8dsaget til, at benytte en g\u00f8dning kun med mikroelementer, og supplere med de makrostoffer der evt. mangler.\u00a0

N\u00e5r der er balance i de fem parametre, og den biologiske balance er etableret, vil de naturligt forekomne gr\u00f8nne alger kunne holdes nede af diverse alge\u00e6dere, og ved almindelig vedligeholdelse bla ved aft\u00f8rring af ruder j\u00e6vnligt.
Gr\u00f8n sv\u00e6vealge kan bek\u00e6mpes med m\u00f8rkl\u00e6gning eller med UV filter, men efter endt behandling b\u00f8r det ikke k\u00f8re i dagtimerne, da det \u00f8del\u00e6gger chelateringen i g\u00f8dninger, og derved kan planterne ikke optage visse dele af stofferne tilstr\u00e6kkeligt effektivt.<\/p>\n\n\n\n

Bl\u00e5gr\u00f8nalge (Cyano)<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bl\u00e5gr\u00f8nalgen er ikke en alge men en bakterie, som naturligt vil v\u00e6re til stede i alle akvarier, den vil dog ikke bem\u00e6rkes i et akvarie med en god balance. Cyano kan g\u00e5 i symbiose med diatomalgen, og ses derfor ikke sj\u00e6ldent i nyanlagte akvarier, og i akvarier der ikke er i balance.\u00a0

Ud over en manglende biologisk balance, kan ubalance i de kravopfyldende parametre (co2, n\u00e6ring, cirkulation) ogs\u00e5 v\u00e6re en \u00e5rsag, feks. vil et h\u00f8jt fosfatniveau og svag cirkulation bidrage til problemet. M\u00f8rkl\u00e6gning i mindst 4 d\u00f8gn kan hj\u00e6lpe med bek\u00e6mpelse af denne (alge).
M\u00f8rkl\u00e6gning foreg\u00e5r med avispapir i fem lag p\u00e5 alle sider af akvariet, ikke med tekstiler, da lys kan tr\u00e6nge igennem.<\/p>\n\n\n\n


Pensel, h\u00e5r og tr\u00e5dalger.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Disse alger har alle det til f\u00e6lles, at de har specialiseret sig i, at leve af kulhydrat (sukkerstoffer), som prim\u00e6rt l\u00e6kkes af planter der mistrives pga. mangel p\u00e5 makron\u00e6ringsstoffer. Sammens\u00e6tningen af sukkerstofferne afg\u00f8r hvilken eller hvilke algetyper, der vil blive favoriseret mest, og dermed hvilke alger, der vil trives bedst.

Andre materialer feks. r\u00f8dder, plast, bundlag osv. kan ogs\u00e5 l\u00e6kke kulhydrater i lidt mindre omfang og bidrage til problemet, men disse materialer vil normalt ikke v\u00e6re den prim\u00e6re \u00e5rsag til algernes fremkomst, men de kan g\u00f8re det sv\u00e6rere at bek\u00e6mpe algerne.\u00a0

Ubalance i de kravopfyldende parametre: Co2 og cirkulation kan yderligere bidrage til problemet. En svag cirkulation vil kunne betyde, at n\u00e6ringsstofferne ikke n\u00e5r hurtigt nok frem til planterne. Co2 er et makron\u00e6ringsstof, og da planten best\u00e5r af 40-50% kulstof understeger det n\u00f8dvendigheden af dette. Det er vigtigt, at co2 niveauet er passende h\u00f8jt og ensartet i al den tid, hvor lyset er t\u00e6ndt, ogs\u00e5 gerne i den tid, hvor akvariet evt uds\u00e6ttes for lyseksponering fra vinduer.

Det er ene og alene mangel p\u00e5 makron\u00e6ringsstoffer, som resulterer i disse algetyper, mangel p\u00e5 mikron\u00e6ring vil aldrig resultere i alger, dette vil i f\u00f8rste omgang give andre symptomer som lyse eller m\u00e5ske hvide og forkr\u00f8blede blade, eller andre synlige defekter.\u00a0

Til trods for, at \u00e5rsagen til algerne i denne gruppe er nogenlunde den samme er bek\u00e6mpelsen af dem forskellig, i hvert fald hvad ang\u00e5r symptombehandling. De gr\u00f8nne kan m\u00f8rkl\u00e6gges v\u00e6k, men r\u00f8dalgerne feks. sort penselalge og staghorn er ikke afh\u00e6ngig af lys, da de udelukkende lever af kulhydrater, som l\u00e6kkes bla. fra planterne. Disse alger er ogs\u00e5 meget n\u00f8jsomme, n\u00e5r de f\u00f8rst har etableret sig, kan de ofte holde sig i live selv om parametrene bliver rettet, da selv det mindste kulhydrat fra div. materialer er nok i den henseende. Derfor kan det v\u00e6re en hj\u00e6lp, at fjerne r\u00f8dder og plastdekorationer indtil algen er bek\u00e6mpet. Alle alger i denne kategori kr\u00e6ver mekanisk fjernelse ud over, at man f\u00e5r rettet op p\u00e5 parametrene.\u00a0

Hvis man vil bruge kemi til behandling af algerne er det mest sk\u00e5nsomme brintoverilte, da det nedbrydes af lys, vil der ingen rester v\u00e6re efter behandling. Derfor b\u00f8r det ogs\u00e5 tils\u00e6ttes efter lyset er slukket om aftenen – behandlingen b\u00f8r ikke str\u00e6kke sig l\u00e6ngere end over 14 dage. Dekorationer kan tages op og behandles med ren brintoverilte. Her er den blanding, som man kan tils\u00e6tte akvarievandet: Brintoverilte 3% – 10 ml per 100 liter akvarievand.<\/p>\n\n\n\n

Husk – hvis lys og\/eller temperatur \u00f8ges, skal der skrues op for et eller flere af de kravopfyldende parametre: G\u00f8dning, og evt. co2 og cirkulation. G\u00f8r man ikke det vil den ekstra lyseksponering her i for\u00e5ret kunne udl\u00f8se angreb af h\u00e5r, tr\u00e5d og penselalger, det samme kan en h\u00f8jere temperatur om sommeren.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Alger i planteakvariet Skrevet af Tommy S\u00f8ndergaard Alger kan v\u00e6re en pestilens og en plage, men de vil altid v\u00e6re et uundg\u00e5eligt element i akvariets \u00f8kosystem. I et velfungerende akvarie vil alger dog ikke udg\u00f8re noget stort problem, ligesom de … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-728","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=728"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":736,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/728\/revisions\/736"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}