{"id":571,"date":"2018-02-24T07:42:14","date_gmt":"2018-02-24T07:42:14","guid":{"rendered":"http:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/?page_id=571"},"modified":"2018-04-25T18:53:37","modified_gmt":"2018-04-25T18:53:37","slug":"varmt-vand","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/varmt-vand\/","title":{"rendered":"Varmt vand"},"content":{"rendered":"<p>B\u00f8r man p\u00e5fylde koldt vand p\u00e5 ca. 10 grader eller tempereret vand p\u00e5 25 grader ?<br \/>\nDet er et valg mellem &#8220;pest eller kolera&#8221;<\/p>\n<p>Stort fald i temperaturen p\u00e5 mere end ca. 2 grader kan v\u00e6re skadeligt for fiskene (afh\u00e6ngigt af art), men omvendt er varmt vand ikke s\u00e5 rent som koldt vand.<\/p>\n<p>Der er en risiko for, at det varme vand i r\u00f8rene kan indeholde tungmetaller afgivet fra eksempelvis kobberr\u00f8r, galvaniserede st\u00e5lr\u00f8r, messingfittings, forkromede eller forniklede vandhaner. Samtidig indeholder det varme vand ogs\u00e5 typisk flere bakterier sammenlignet med koldt vand, har lektor i hygiejne, f\u00f8devarevidenskab og teknologi Michael Ren\u00e9 oplyst.<br \/>\n<a href=\"http:\/\/livsstil.tv2.dk\/article.php\/id-66364784%3Aderfor-skal-du-ikke-drikke-af-den-varme-hane.html\">Varmt vand kan indeholde tungmetaller og bakterier, der kan udg\u00f8re end sundhedsrisiko.<\/a><\/p>\n<p>Hans-J\u00f8rgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Milj\u00f8, Institut for Vand og Milj\u00f8teknologi, har oplyst:<br \/>\nDer er flere grunde til, at det er en d\u00e5rlig ide at bruge vand fra den varme hane til at drikke eller til madlavning. Det skyldes f\u00f8rst og fremmest, at varmt vand ofte opbevares relativt l\u00e6nge ved h\u00f8je temperaturer, og da mange kemiske og biologiske processer l\u00f8ber st\u00e6rkere med stigende temperatur kan de give problemer i varmt vand, selv om de samme processer ogs\u00e5 forekommer i koldt vand. Det er f\u00f8rst og fremmest korrosion og bakteriev\u00e6kst, der giver problemer.<br \/>\nDet varme vand er under opvarmning og opbevaring i kontakt med mange materialer fx galvaniserede st\u00e5lr\u00f8r, kobberr\u00f8r, messingfittings og forkromede eller forniklede vandhaner, der alle kan afgive forskellige metaller. Det g\u00e6lder fx kobber, nikkel, krom, og bly, som ikke skal indtages i for store m\u00e6ngder.<br \/>\n<a href=\"https:\/\/ing.dk\/artikel\/hvorfor-er-vand-fra-den-varme-hane-skidt-til-madlavning-110267\">Varmt vand er skidt til madlavning<\/a><\/p>\n<p>Den sikre l\u00f8sning er udelukkende at fylde koldt vand p\u00e5 og s\u00e5 betale den smule el-udgift det koster for at varmelegemet varmer vandet op. Hvis man n\u00f8jes med at skifte 20% pr. gang, sker der ikke alvorligt temperaturfald.<\/p>\n<p>Min anbefaling er, at man p\u00e5fylder tempereret vand, hvis man udskifter mere end 20% af vandet, for at undg\u00e5 at fiskene f\u00e5r kuldechok.<br \/>\nS\u00e5 m\u00e5 man acceptere, at vandet m\u00e5ske ikke er 100% rent.<\/p>\n<p>Som alternativ kan man tappe koldt vand i dunke og lade dem st\u00e5 i stuen et d\u00f8gn, inden man h\u00e6lder vandet i akvariet. Man kan ogs\u00e5 blande koldt vand med kogt koldt vand. Disse metoder er dog lidt besv\u00e6rlige, is\u00e6r til store akvarier.<\/p>\n<p>Vandtemperaturen i varmtvandsbeholdere er normalt 55 grader, fordi h\u00f8jere temperatur f\u00e5r kalk til at s\u00e6tte sig og fordi lavere temperatur medf\u00f8rer risiko for flere bakterier.<\/p>\n<p>I varmtvandsbeholdere er vandet lagdelt med det varmeste \u00f8verst og det k\u00f8ligste nederst. I det nederste k\u00f8lige vand dannes der bakterier der kan ses i form af slam. Varmemesteren skal j\u00e6vnligt udslamme varmtvandsbeholderen ved at \u00e5bne en bundhane s\u00e5 det nederste lag vand med slam lukkes ud. Hvis varmtvandsbeholderen ikke udslammes (ugentligt), vil der blive opsamlet mere og mere slam.<\/p>\n<p>I nogle mindre ejendomme har man ingen varmemester, men kun en trappevasker, s\u00e5 varmtvandsbeholderen bliver aldrig udslammet.<\/p>\n<p>Mennesker kan i sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde d\u00f8 af bakteriefyldt varmt brugsvand:<br \/>\n<a href=\"http:\/\/ing.dk\/artikel\/koldt-brugsvand-forte-til-dodeligt-legionellaudbrud-127730\">Legionella-udbrud<\/a><\/p>\n<p>Nogen ejendomme har ikke varmtvandsbeholder, men en gennemstr\u00f8mningsvandvarmer, s\u00e5 der er ikke et beholderproblem.<\/p>\n<p>Mange ejendomme har elektrolyse p\u00e5 varmtvandsr\u00f8rene. Det kan f.eks. l\u00e6gge et lag aluminium indvendig i r\u00f8rene for at beskytte mod t\u00e6ring\/rust. Det vil sige at dine fisk ogs\u00e5 f\u00e5r et lag aluminium &#8211; mon de har godt af det?<\/p>\n<p>Dyrenes beskyttelse skriver i afsnit 10 i deres pasningsvejledning:<br \/>\n&gt;&gt; Fyld som udgangspunkt kun koldt vand i, da vand opbevaret i varmtvandsbeholdere (som i nogle ejendomme) har d\u00e5rligere vandkvalitet end koldt vand.&lt;&lt;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/indland\/lunt-postevand-er-usundt\">Coli-bakterier i lunkent vand<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>B\u00f8r man p\u00e5fylde koldt vand p\u00e5 ca. 10 grader eller tempereret vand p\u00e5 25 grader ? Det er et valg mellem &#8220;pest eller kolera&#8221; Stort fald i temperaturen p\u00e5 mere end ca. 2 grader kan v\u00e6re skadeligt for fiskene (afh\u00e6ngigt &hellip; <a href=\"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/varmt-vand\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-571","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/571","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=571"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":611,"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/571\/revisions\/611"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arentoft.eu\/wordpress\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}